1001 Albums Summary

stadig silly - stadig godt 2.9

Det svinger jo unægteligt, jeg kan bare ikke lide funk Derudover, er det næsten kun Pink Floyd, der må have 14 minutter lange numre 1.9

En klassiker, men det er som om, at det trækker ned for mig, at stort set alle sangene er blevet licenseret ud til så mange film og reklamer, at når de høres i én sammenhængende plade, så føles det som at sidde foran sit gamle billedrørs-TV 2.6.

4.2. Et af de helt store. Simpelthen bare godt.

Mørkt, råt og med et snert ondt cirkus - Tom "Pennywise" Waits i fin form.

Talent fornægter sig ikke - men jeg synes, det er lidt kedeligt. 2.5

Selvom det er en af de helt store og grundlæggende alt-rock-udgivelser, så kan anden halvdel ikke hamle op med første, og det trækker ned på den lange bane. Derudover havde jeg lige glemt, at man faktisk skal indstille sig på Billy Corgans vokal. En såkaldt acquired taste

2.8. Det var en anden tid

2.9. Vigtigt og definerende for genren, men som så meget andet, der har gjort noget, der ikke er blevet gjort før, er det blevet overhalet senere. Desuden - Nirvana did it better

so sick 4.3

3.3 Gode bangers, men samtidig ikke noget vildt memorable for mig. Jeg var underholdt hele vejen igennem

4.5 straight bangers, men ikke hverken deres, eller generelt, et magnus opus

lowlights: - disney girls er trash og har ærligt talt nogle underlige vibes - student demonstration time - titlen er ligeså ulideligt kedelig og uinspirerende som valget af en standard blues-rundgang beklædt med en hvirvlende synth, der lyder som en heliumballon der er sluppet løs i studiet for at demonstrere den nye smarte stereo-funktion - a day in the life of a tree - virkelig? highlights: - take a load off your feet er fire, varm og analog som en tæppe af vinyl-lp'er jeg er glad for, at man ikke laver så meget musik, der lyder sådan her længere, men det er heller ikke det værste i verden. 2.1

fedt at sidde og lytte til, når man hører om AI super chill, ret fedt album 3.6

blur, oasis og et lille skud arctic monkeys. jeg kan godt lide det, men jeg kan også forstå, hvis man synes, tiden er løbet fra det. 3.9 = 4 stjerner. altså, hør lige Mario Man

hvordan har jeg aldrig hørt det q-tip i fuldkommen topform det er så godt og med kanon features 4.4

beastie boys har altid været sick men silly 3.2

liiiige det bedre end biggie 4.3

"And cover me in your golden shower" <- virkelig? jeg synes godt nok ikke, det er godt - faktisk overraskende ringe og det første album på listen, der faktisk gør mig lidt vred 1.0 det, der trækker den fra 0.9 til 1.0 er, at han har valgt at have et ghost track på sidste nummer. det mangler vi flere af

goooooooood energi fra starten high highs, slightly boring lows, og jeg synes ikke gejsten bliver holdt hele albummet igennem jeg var sikker på, det ville blive en 4'er fra starten, men vi ender den på en: 3.3

første 5'er på listen fuldstændig forrygende, fantastisk og uden sidestykke. enestående levering, energi, lyrik og artistiske visioner fra en af vor tids absolut største og vigtigste kunstnere evnen til at kunne bevæge sig fra girl, you have no faith in medicine til it's true that we love one another er ikke alle forundt 5+

What's Golden er en af de helt store bangers fra de gode tider Glimrende album og egentlig utroligt, at de ikke nævnes oftere herhjemme En af rapperne lyder fuldstændig som en amerikansk blæs bukki 3.8

Det er sgu ret fedt, det her. Jeg skal have hørt noget mere af det. Sniger sig med nød og næppe op på en 4'er 3.8.

Jeg synes godt nok, at det er lidt kedeligt. De fleste numre lyder for meget som hinanden og en dårligere udgave af det samtidige musik, der lød sådan her - som Tore siger: en værre udgave af Foo Fighters. 2.0

Jeg kan jo godt lide det, men jeg er ikke til det - det bliver lidt for meget 'af en tid' for mig, og 'af den tid' synes jeg, der er så meget bedre. Det er noget Crosby, Stills & Nash selv var pinligt opmærksomme på og derfor erhvervede de sig Young. Det aner jeg ikke om er rigtigt, men det forestiller jeg mig. På trods af, at mit eget pointsystem er noget mere finmasket end det simple 1-5, der tilbydes, så er dette faktisk et album, der volder mig problemer. Mit hjerte siger 3 (og dermed >= 2.8), så siger mine ører mig <= 2.7. Det virker trivielt, men det er forskellen på 2 og 3 stjerner. Jeg lader tvivlen komme den anklagede til gode og ikke mindst bør Long Time Gone honorere den flotte, tredje stjerne. 2.8

GOAT

Jeg er ikke jazz-fan, og jeg begynder at tro, at jeg aldrig bliver det. Det er jo ikke dårligt, hun synger glimrende, og bandet spiller kanon. Jeg kunne ønske, at hun lod være med at trække hver en lang tone ud med den vibrato-facon, hun lægger for dagen, men det er nok bare mig. I min optik er topmålet af jazz, når man bare sætter det på og glemmer det fuldstændig - og det må man sige er tilfældet med dette album. Forglemmeligt og lyden af at tage elevatoren på et 4-stjernet hotel. 2.3.

Nine Inch Nails er et klokkeklart eksempel på den gode gamle "det er ikke dig, det er mig". Jeg har endnu ikke fundet pladsen til NIN i mit liv, og det er ellers blevet prøvet et par gange - seneste gode forsøg var med kyndig vejledning fra Lasse V i en Renault Clio efter en omgang digitalisering i Kolding. Der er glimt af noget, jeg rigtig godt kan lide, og som jeg sagtens kan forstå, men det er som om, det overskygges af noget andet, jeg ikke er lige så vild med. Det er hverken det tunge, det teatralske eller det fjollede, der er noget galt med - det er mig. Det er et album, og et band, der fortjener mere, end hvad de får af mig. 2.8

eeeeeejjjj, jeg har simpelthen hørt det her så meget - men det gør jeg ikke længere. Af gode grunde. Jeg synes simpelthen, det er irriterende nu. Jeg har ikke tid til musical-rock længere. okay... ovenstående var skrevet, inden jeg faktisk gik i gang. det er jo crazy det er så fjollet, så ekstravagant, dekadent, et overflødighedshorn af klaver, vibrato, motorcykler og høj fart ud af helvede det kræver lidt, men det giver så meget til gengæld okay så - værsgo, tag mine fire stjerner 3.8

Jeg gik ind til Foo Fighters ekstremt neutralt. Jeg har hverken meget positivt eller negativt at sige på forhånd. Jeg synes dog, det bliver lidt kedeligt. Instrumentelt er det meget monotont, meget hurtigt. Teksterne er heller ikke noget at skrive hjem om i min optik. Jeg kan ikke forstå, at man kan have været en tredjedel af Nirvana og så lave det her. Ikke fordi man kun skal holde sig til, hvad man altid har gjort, men der er i hvert fald et stykke fra Nirvana til Foo Fighters, og det er en pipeline, jeg ikke forstår. Det bliver lidt det samme nummer igen og igen. Hver gang en sang starter og lyder lidt anderledes, er det som om, at Grohl gør alt hvad han kan for lynhurtigt at få ensrettet den med den foregående. Undtagelsen er fx For All the Cows - men alligevel klinger omkvædet lidt som de foregående. Jeg er bange for, at det ikke bliver til meget mere end: 2.3 Jeg har åbenbart stadig en Foo Fighters-åbenbaring til gode

hold kæft det starter med et par slaskere brief candles bliver lidt kedelig men når jeg før har omtalt andre albums, som værende 'af en tid', og at der var alternativer, der lød bedre - ja, så er det sådan noget som det her, der er det bedre. det bliver dog nok aldrig heeeelt min smag, men jeg synes, det er godt. this will be our year er ret lækkert, kanon blæsere og generel instrumentering noget af det bliver lidt sukkersødt og lyserødt, såsom friends of mine. lidt for hubba-bubba til mig. det er et album, der består af op- og nedture. sidstnævnte dog aldrig så slemme, at jeg synes, det var dårligt, mens førstnævnte faktisk er ret høje og så er det jo bare svært ikke at synes, at time of the season er en banger en meget lille: 3.8 <- som giver en 4-stjerners bedømmelse

rigtig god åbner girlfriend in a coma <- rigtig godt, grinern nummer der findes simpelthen ikke et band, hvor der kan være så store kløfter imellem teksterne, stemningen, tonen og så den fænomenale Marr's guitar. Selvom netop disse kløfter ikke når helt samme dybder som på for eksempel Heaven Knows I'm Miserable Now, så er det tæt på, og det vil for altid være det afgørende kendetegn for The Smiths for mig. Og det er ment på den absolut mest positive måde, det overhovedet kan. det skal ikke være nogen hemmelighed, at The Smiths aldrig rigtig har været mit band, men det betyder ikke, at jeg ikke synes, at det er er superfint album. 3.8

den her type hiphop holder ikke rigtig længere for mig det er egentlig nogle ret fede produktioner, men lyrikken er lige lidt for cheesy 2.6

Slet ikke mit yndlingsalbum fra dem, men det ændrer ikke på den status, bandet har hos mig. Talking Heads er for mig et af de største bands nogensinde, og selvom albummet her ikke er en 5'er, kan kvaliteten og håndværket ikke underkendes i min optik. 4

Det er hyggeligt, og der er nogle rigtig gode bangers Slutnummeret er for langt. Faktisk alt for langt, og det trækker ned. 3.5

På mange måder lyden af min barndom - jeg kommer fra et Stones-hjem :) Det blev dog aldrig rigtig noget for mig, men jeg er stadig mere eller mindre formet af det. Det er jo unægteligt nogle gigantiske numre på dette album, og selvom det ikke er noget, jeg selv sætter på, så må jeg anerkende betydningen og pay my respects. 3.9

Indbegrebet af 'all over the place'. Et konceptalbum vil næsten altid bære én stjerne i sig selv for mig. Der er også nogle helt fantastiske enkelte slaskere på det her album, men der er godt nok også meget science fiction. 3.2

not my style, men det er lækkert at lytte til lægger ekstremt godt ud, og derefter bliver jeg lidt tabt. 3.5

Det er noget funny noget, det her Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ser det her albums berettigelse på listen Ikke dårligt, men jeg tror ikke, jeg ser Scott Walker-lyset lige foreløbigt. Virkelig weird lyrik på mange af numrene. En lille 3'er. 2.8

Jeg må indrømme, at jeg altid har syntes, at Jay Z er helt horribelt overvurderet. Jeg har aldrig rigtig set lyset. Til gengæld sker der noget i dag. Det er som om, det er lidt bedre, end jeg husker det. Stadig ikke helt deroppe, men det er ikke dårligt. Jeg vakler mellem 3 og 4 stjerner. Jeg lader dog *ikke* tvivlen komme den anklagede til gode i dette tilfælde. 3.7

Ikke noget for mig. 2.2

Jeg hader det ikke, men jeg elsker det godt nok heller ikke. Ville aldrig sætte det på af egen drift. 2.0

Afrikanske rytmer er ikke ikke min - med mindre det er når Talking Heads baserer deres musik på det :) Men der er det jo blandet med en masse andet, og det er det, der fungerer for dem. Når det står alene, som her, så bliver det kedeligt. (Semi-)instrumental musik, der lyder godt, men man skulle nok have været der. På 'Egbe Mi O (Carry Me)' begyndes en spontan Mas Que Nada-agtig fællessang med ... ja, med hvem? Gæster i studiet, som også udgør publikum? Det er ikke noget for mig. Og det er 16 minutters drum off slet ikke. Det vil jeg ikke byde nogen, og det trækker ret meget ned. 1.9

Uh, det tegner til 3 ekstremt store stjerner - vi er lige på grænsen til 4. Det er nok en af dem, der kan udvikle sig til en 4'er over tid. Det lyder fuldstændig som Neil Young på skateboard. Den nasale, falsettede tone kombineret med skaterockens ligegyldighed og melankolske weltschmerz. Det er en helt særlig lyd og på ingen måde, hvad jeg forventede. Kender det overhovedet ikke, men det er nok ikke sidste gang, jeg lytter til det. Tror, jeg arbejder mig selv op på en 4'er. Det var virkelig fedt. 4.1

Kan egentlig godt lide Suzanne Vega, men jeg har ikke hørt dette album før. Det er jo lidt en stil, og hun har lidt en lyd, og jeg kan sagtens forstå, hvis man synes, det er kedeligt. Det synes jeg personligt selv, at dette album er. Fint, men kedeligt. Hvis man har fået det mindste ud af det, og ikke kender hendes andet på forhånd, så vil jeg anbefale Solitude Standing :) Dette får: 2.8

Hold da op, det var intetsigende 2.0

Det er jo fantastisk behageligt at lytte til. Langt fra mit yndlingsmusik, -genre eller -kunstner, men det tager ikke noget fra hverken koncerten, konceptet eller betydningen. Jeg kan godt lide det, og jeg må blive blød med alderen, for vi er lidt halvlangt oppe på skalaen her: 3.9

Når man lægger så hårdt ud, så er det lidt svært at holde den kørende hele albummet. Og det synes jeg ikke, at vores Killer-mormoner formår her. Der er også noget med mixet og især vokalen. Den effekt og det volumen-leje, de har valgt, er fuldstændig vanvittigt - og ikke på den gode måde. Det tager *intet* fra Jenny Was a Friend of Mine, Somebody Told Me og Mr. Brightside, der for evigt vil være ultra-bangers Der er dog også nogle stinkers her på, og ja, sidste halvdel er nok i virkeligheden 1 stjerne under første halvdel. 3.2

Utilgivelig og uværdig mixing af bassen. Derudover synes jeg egentlig bare ikke, at det er særlig godt. Det er lidt kedeligt, lidt teenage edgy, lidt ligegyldigt. Men 'One' var selvfølgelig med i Guitar Hero III, så det trækker rigtig meget op, for den kunne jeg nappe på ekspert-niveau. 2.4

what the frick ????? 'A very cellular song' ?????? læg sitaren og lutten fra jer igen 1.8

Lyder urimeligt godt, men jeg tror ikke, at jeg helt følger konceptet her Jeg skal ikke kloge mig på det franske sprog, så jeg holder mig til den lille wiki-box ovenover, og det lyder sgu lidt sus Lidt kedeligt, lidt lækkert, lidt underligt koncept, meget fransk, meget lidt replay value for mig 2.4

Tjaaaaaa Elsker 'Like a Rolling Stone', kan godt lide 'It Takes a Lot to Laugh ...'. Ellers er det jo, som det er. Det er Dylan, og det er hyggeligt nok. 2.8

Det er jo lidt et album, hvor man er blevet enig om, at det er godt. Det er det også i min optik, men jeg synes ikke, at det er *så* godt. Nogle af deres absolut bedste sange er her på - Everything In Its Right Place, How to Disappear Completely bl.a., men der er også numre, der overhovedet ikke holder kadencen. Hvor lander man så? 3.5 sue me

Ret lækkert til tider Der er nok ikke rigtig tvivl om skills her Lidt mindre prog, lidt mere rock, så er den i skabet 3.7

Tissemandsjazz Tænker, at der er en grund til, at jazz er blevet spillet på barer, hvor der også er blevet serveret champagne i spandevis og så mange baner, som din næsevæg kan klare. Det føles prætentiøst og noget, der kræver, at du er bedøvet for at kunne holde det ud eller i hvert fald at nyde det. 1.8

Dobbeltpedal er én pedal for meget Støj 1.8

Man kan med fordel have lyrics kørende ved siden af, mens man lytter til det Det er fandme bare fedt. Solid rock med en smag af fadøl, power chords og en wifebeater Der går nok noget tid, før det ryger på anlægget igen, men det var i virkeligheden et fantastisk gensyn 3.8

Meh, fint nok 2.6

Den der afrikanske indflydelse er ikke lige min kop te, og når han samtidig selv lyder relativt uinspireret og halvkedelig på de fleste numre, så glider jeg ud hurtigere, end du kan sige Garfunkel. Det bliver lidt klovnet 2.3

Det lyder som om, at Bob Dylan er en glad forsanger i Beatles Lidt underligt og lidt meget britisk lyd for et amerikansk band, indtil man selvfølgelig kommer til "Old Kentucky Home" 3.1

Musik, hvor man tænker: "Please, ikke hav en forfærdelig vokal, please ikke hav en forfærdelig vokal", inden forsangeren kommer på. Introen slutter, og frygten bekræftes. Andet nummer er bedre. "Friday's dust" giver mig seriøse System of a Down "Lonely day"-vibes Et review har skrevet noget i stil med: "701 albums, man skal høre før man dør... og 300 assorterede britiske albums". Set i bakspejlet rammer det plet ift. Robbie Williams. Ved dette album rammer det egentlig også inden for skiven, synes jeg. Det er ikke direkte dårligt. Det er ikke fantastisk. Det er ikke berettiget til listen. Men det har sikkert betydet noget for en eller anden et eller andet sted (i England). 2.9

Jeg har altid syntes, at RHCP er så vanvittigt irriterende, så se bort fra mit rant, hvis du er fan RHCP lyder sådan her https://www.youtube.com/watch?v=VE5JMEu5hZA Man gad godt have fat i kraven på den tumpe, der har mastered det her album Write an RHCP song without mentioning California challenge LEVEL IMPOSSIBLE RHCP er Maroon 5, hvis de var lige så obsessed med deres hjemstavn Kiedis er så utroligt irriterende, at jeg ikke kan begribe det jeg bliver heated nu sorry Burde det være 1 stjerne? Ja, det gjorde det nok, det virker bare så brutalt, at det skulle ligge nede ved Robbie Williams. Jeg lærte at spille soloen til Californication, da jeg var barn, så det trækker op. 2 stjerner for de stakkels Logitech 2.1 højttalere, der troligt har spillet det her gennem tiden 1.8

Der er noget fed nok tråd på albummet, og coveret er jo et levn fra en fantastisk men svunden tid. Der var mange edgy t-shirts i folkeskolen, der så sådan her ud, og de var røvfede Bliver altid overrasket over hvor lidt heavy, datidens heavy metal var Rigtig fint album i virkeligheden. Positiv overraskelse. Det er en stor 3'er, men desværre ikke helt en 4'er. 3.6

Langt hen ad vejen et fantastisk og gennemført album Det er ikke perfekt for mig, men når det er bedst, er det verdensklasse. Når det er værst, er jeg mindre optimistisk, men det er aldrig rigtig dårligt. Afslutningsnummeret trækker ned 4.1

Det er jo simpelthen så sick Der er lige et par enkelte numre, jeg ikke er fuldstændig på røven over, men det er godt nok bare generelt fantastisk. Lyden er vanvittig, han var den bedste guitarist (og han er stadig ikke blevet overgået - fight me), de spiller så vanvittigt godt sammen, og så dufter det af fadøl og jazz-cigaretter - og det er ikke tissemandsjazz-cigaretter, det er nærmere en jordbong. For hvad det er, fortjener det en 5'er. Men 5'ere er masterpieces, og det er det ikke helt for mig. Det er dog næsten så tæt på, som det kan være. 4.5

Flotte numre Jeg skal høre det flere gange, men så tror jeg, det kunne sidde fast Sindssygt flotte strygerarrangementer Det er nok højere næste gang eller gangen efter det, men denne gang: 3.7

På min anden liste havde jeg for nyligt Songs in the key of life. Jeg gav den 2 stjerner, stilen er slet ikke mig, og personligt tænker jeg det meget som efterskole-musik. Han er en af de kunstnere, som var lidt fed at elske dengang, det var lidt "intelligent funk", "soul groove", "bro, trust me". Det er nok tydeligt, at han ikke lige falder i min smag. MEN! Wow. Det her album. Det synes jeg faktisk er fedt. 3.9

Sådan cirka hvert andet nummer er rigtig fint, men det er også lidt for fjollet til tider. Tror ikke, jeg har fundet mit nye favoritalbum 2.8

Aldrig hørt om det. Vil næsten gå så vidt, at jeg vil påstå, at jeg aldrig har været tæt på at have hørt om det Lidt weird Godt nok nogle laid back produktioner, må man sige Overvejer lidt, hvorfor det er på listen, men altså Det er ikke mig, det bliver lidt for beastie boys, hvis beastie boys var kedelige og forudsigelige 1.9

Det er meget smukt, og jeg synes også, det er bedre end "Debut", som vi har været igennem. Jeg er dog stadig ikke Björk-fan, og der er også nogle ting på albummet, der ikke giver mening for mig. Tror, jeg kunne condition mig selv til at nyde det mere over tid. Jeg gav Debut 2.5, så det her må være en: 3.0

Et godt album 4.0

Det er en rutsjebanetur Der er flere ting, jeg rigtig godt kan lide, og noget jeg ikke er helt ligeså vild med, men det er overordnet set rigtig fint 3.6

Disclaimer: jeg kommer fra et Stones-hjem 2.8

Spade, energi og langt hår Men den der vokal........ Jeg er glad for, at der ikke er ligeså uproportioneret mange, der lyder sådan længere Highlights: into the fire 2.6

Har altid haft en opfattelse af Steely Dan som 'hifi-test-musik', og man går da heller ikke helt galt med masteringen af dette album. Det lyder jo kanon. Varmt, tørt, kontant, præcist og kompromisløst - alt er placeret fuldstændig tredimensionelt i lydbilledet. Det er så også lidt kompromiset i min optik. Det bliver lidt for tørt, og jeg synes ikke, der er så meget liv og sjæl i det, og det resulterer i en lettere kedelig gennemlytning. Jeg kunne forestille mig, at jeg finder rigtig meget glæde i det, når jeg om 15 år står og slår søm i et bræt i garagen. Vi har hørt om tissemandsjazz. I et review kaldes dette for dildorock med reference til deres navn. Det er et udtryk, jeg udelukkende vil bruge om Steely Dan fremover Jeg tænker, det bliver en: 3.3

Det lyder dejligt nok, men det bliver lidt langt og horribelt ufarligt og harmløst. Med en albumtitel som denne, skal der godt nok ske lidt mere - hvad er det lige præcis ved det her, der skulle "destroy rock & roll"? *Skal* man høre albummet, før man dør? Bestemt ikke. I starten vaklede jeg lidt mellem 2 og 3, fordi jeg egentlig synes, at det lyder helt fint. Men det bliver simpelthen også lidt for kedeligt, og jeg ender ikke i tvivl: 2.3

Det har jeg det lidt blandet med. Dejlig stemning og energi, men det er ikke noget, jeg normalvis hører. Det bliver nok heller ikke noget, jeg kommer til at sætte på ret mange gange i mit liv. Jeg har simpelthen ikke en skjorte, der er knappet langt nok ned; en cigar, der er på størrelse med et rundboldbat; en solhat af strå og en stor, gammel amerikansk bil, der på den ene eller anden måde stadig kører - og det er noget af det, der holder mig tilbage fra at føle et reelt tilhørsforhold til dette. En light 3'er: 2.8

Det er altså et lækkert album. 3.9

Det er meget underholdende, og jeg kan bedst lide de mere punkede elementer. Fx falder et nummer som California Sun igennem for mig, det bliver lidt for intetsigende. Kunne godt være et band, jeg lige får hørt lidt mere af. 3.1

Det skete noget vildt ved denne gennemlytning. Jeg var 100 på, at det skulle blive 5, som jeg egentlig altid har tænkt dette album. Men det skulle det ikke! Jeg er ikke lige så vild med de mere jazzede elementer, som mange andre er, og jeg synes egentlig, Kendrick er bedst uden. Han er bedst på et fundament af sub-bass, klassiske west-coastede-produktioner og sit eget sublime flow. Det må dog ikke forstås som om, at det ikke er røvfedt at prøve at lave sådan et album her også - for det er det, jeg kan bare allerbedst lide det andet. Og så synes jeg ærligt talt, at hele det interview er lidt cringe Jeg synes heller ikke, at konceptet er helt så stærkt, som jeg huskede det. Der var egentlig også et par numre, som jeg huskede som værende bedre, end de var i dag. Og igen ... det interview der 4.3

Det er virkelig ikke mig. Synes teksterne er rigtig dårlige Egentlig er nogle af instrumenteringer fede nok, men lyrikken (og sangeren) kan jeg ikke så godt have 1.8

Meh 2.2

Så sick Troede slet ikke, det ville holde i dag, men det gør det godt nok 4.5

Meh, synes det er lidt kedeligt til gengæld er det alt for langt og til sidst glemmer han helt at synge Highlights: - Run of the Mill 2.4

Slet ikke Massive Attacks bedste, men Massive Attacks værste er stadig ret god 4.4

Det er jo en regulær banger-parade Det bliver dog også lidt det samme, og udtrykket er meget ens på nærmest alle sange. Men synes egentlig det er fedt nok, dog lidt langt 3.1

Er vild med albummet, er vild med bandet, vild med James Murphy og jeg er vild med historien bag netop dette album. Det er så fedt, det er så delightfully kitsch, og foden vipper hele vejen igennem Highlights: All My Friends, Someone Great, New York I Love You Hvis man er fan, så lyt til P6 Beat elsker LCD Soundsystem Vi er et godt stykke oppe at støde til de høje karakterer her 4.3

Altså, det er Beatles. Dem har jeg aldrig været så meget til i virkeligheden. Men det er da selvfølgelig meget godt alligevel I min optik er det numre som "Norwegian Wood", der stadig holder i dag. Ikke sådan noget som "Drive My Car", det er fandme WACK 3.6

Det er fedt nok, men i min verden er der altså niveauer imellem det her og fx Illmatic og Ready to Die, og også ift. deres berettigelse til at være på listen. Det er i højere grad et glædeligt gensyn end et MASTERPIECE Der er nogle ekstremt gode highlights på pladen: In Da Club, Many Men, P.I.M.P, 21 Questions ... men det er stadig generelt lidt for fjollet - *ikke* dårligt - til, at jeg kan give det meget mere end: 3.7 "I love you like a fat kid loves cake"

oh god 1.7

Jeg har ikke meget hverken godt eller ondt at sige om dette. Det gør ingen skade, men det siger mig heller ikke alverden. Jeg har det med dette, som mange har det med jazz - det er fint til baggrunden. Det fader lidt for meget ind og ud af de samme sange til, at jeg kan differentiere det fra hinanden Mit lyse sommerhumør lader det lige akkurat snige sig op på en: 2.8 Havde det været vinter, var det en 2'er.

Hader det 1.3

Topniveauet for dream pop er rigtig højt. Bundniveauet er tilmed rigtig lavt. Topniveauet for Elizabeth Fraser er stort set uendeligt højt. Bundniveauet er virkelig højt. 4.0

It's giving nothing 1.9

Det føles vigtigt, men det er ikke helt vildt godt, synes jeg. De er godt nok dårlige musikere, men det er jo nok også det, der er rigtig fedt ved det. I bet it smells crazy in this concert hall Sniger sig op på et meget, meget lille 3-tal, fordi jeg er meget gavmild i dag 2.8

Tja, det vildeste ved det her album er nok, at det er fra 1968. Samme år som The Incredible String Band og Johnny Cash i Folsom Prison, som begge allerede har været på listen. Det her er jo så markant anderledes, at det føles som fra en helt anden tidsalder. Men den tidsalder er så også veloverstået nu IMHO. 2.3

Et af de albums, der virkelig fortjener et ekstra lyt 3.9

Altså, det er fint nok, men det kommer aldrig til at blæse mig bagover. Jeg kan godt lide enkelheden, vokalen og teksterne, men som helhed er det ikke lige mig. 2.7

Han er en klaphat. Det blev ligesom udjævnet en smule, da han kunne finde ud af at indgå i et band. Super dårlige vibes på "Bengali in Platforms" Han fortjener ikke mere end en 2'er. Big, whiny, racist baby 2.1